Stemningsbilleder fra Disneyland Park


Disse stemningsfulde billede er taget fra en af de mange daglige parader, hvor jeg fik mit møde med min barndomsminder om Minnie Mouse som jeg altid elskede at læse om i Anders And bladene. Fantastisk.

Disneyland Park er fortryllende


Hver dag er der en hel fantastisk og fortryllende parade i Disneyland. Er Anders And ikke lige til at kramme?















Billeder fra den daglige parade i Euro-Disneyland-Paris




Davy Crockett Hotel i Disneyland Paris

Der er utallige muligheder for at bo på alle mulige hoteller i nærheden af Disneyland. Vær klar over, at jo tættere du bor på Disneyland Paris - jo dyrere bliver det.

Der findes dog lidt billigere udgaver i hotellerne og her kommer Davy Crockett Hotellet ind. Det er et 2 stjernet hotel, hvor priserne udenfor sæsonen er yderst rimelige og til at betale.

Manhattan New York Hotel i Euro Disneyland

Vi havde valgt at bo på Manhattan New York Hotel, som kan ses på billedet oppe til venstre. Der var en fantastisk udsigt oppe fra 4. sal hvor vi boede. Solnedgange, smukke aftenstemninger med is på balkonen, når vi dødtrætte vaklede i seng omkring midnat.

Et dejligt 4 stjernet hotel 10 minutters gang fra Disneyland og Walt Disney studio. Der er 2 parker. Disneyland Park er noget større end Disney Studios, det æstetiske udtryk er meget fuldendt i Disneyland Park. Øverst på min blog kan ses et billede af udsigten, hvilket indikerer, at det er gennemtænkt, henførende og medrivende. Vi ankom lettere trætte sidst på eftermiddagen på hotellet og havde brug for lige at ligge og sove lidt, tage et bad og så gik vi ud for at se på sagerne og finde et sted at spise aftensmad. Der er en tilhørende "gade" udenfor selve parkerne, hvor der er Disney forretninger, restauranter og souvenirbutikker. Det var meget stemningsfuldt, da det også her er meget gennemført i forhold til Disneys tema. Ingen tvivl om det. Det var så også her, at vi første gang stiftede bekendtskab med de yderst vanvittige og høje priser for mad af middel/dårlig kvalitet. Den første aftensmåltid til børn kunne kun være hotdogs, pomfritter, enkelte kebabs med masser af ketchup og ingen grøntsager. Det var desværre udvalget på alle restauranterne. Selv mellemste og ældste søn blev trætte af det koncept efterhånden. Heldigvis havde vi bestilt morgenmad på hotellet, hvilket var den mest lækre buffet med mange slags frisk frugt, yoghurt naturel, havregryn, appelsin- og æblejuice, mælk, mange morgenmadsvarianter af Kelloggs produktioner, kaffe, te, mælk, vand, mange slås brød og pålæg og oste. Ja, vi var så frække, at vi smuglede både frugt og brød ned i en stor sort pose i min taske under bordet fordi vi så havde til frokost. Det blev en helt sport at se hvordan vi kunne smugle det i tasken uden de mange pænt påklædte tjenere så det.

Prinsesseslottet i Disneyland

Prinsesseslottet i Disneyland Park
Har du eller din datter prinsessedrømme må I simpelthen besøge slottet i Euro Disney. Det var en af de mest storslående visuelle oplevelser på hele turen. Slottet er utroligt smukt og jeg synes, at billedet lader ane den gennemførte arkitektur og mystik, der præger slottet - selv på en stærk solskinsdag. Det er meget smukt og utallige små piger vimsede rundt i den dertil indkøbte Disney prinsessekjole i utallige farvevarianter og størrelser. Jeg så flere voksne kvinder i ført disse kjoler og selv jeg lod mig rive med. I de mange vinduer er der mange glasvinduer lavet i de smukkeste mosaikker over alle Disneys eventyrer.
Slottet er næsten 45 m. højt
Der er ægte pladeguld på en del af spirene.
Det er en fuldstændig ens kopi af Disney slottet vi ser i Disneys juleshow hvert eneste år.